Torsdag 05. apr 2018

PLIGTEN KALDER + SUPPORT: LAURA ILLEBORG

Pligten Kalders musik ligner (heldigivs) ikke særlig meget andet på den danske musikscene. Muntert, melankolsk og komisk tristesse er nogen af de ord, der ofte bliver hæftet pa° bandets koncerter. Til april er Pligten Kalder igen live på Gimle. 

Dørene åbner kl. 19.00
Pris i døren: 230 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)
Koncerten er siddende og en del af Sølvravnen

Pligten Kalder præsenterer original og frygtsom dansk musik. De gør det endda med et elakstikdrevet orgel fra en meget brun fortid. Optiganet er del af Pligten Kalders unikke grundstemning. Måske ligger det danske gemt i en dystert vibrerende balance mellem det storslåede og konkrete. Alvor for sjov og sjov med alvor. Pligten Kalder laver seriøse og sorte sange med underfundige understrømme, men man behøver ikke blive ked af det, og man må godt have det sjovt imens.

De er kendt for at skabe magiske øjeblikke og komiske øjeblikke – ikke mindst mellem de triste sange. Her får Steno og Olsen sig som regel en anekdotisk snak om alt eller intet, mens Peter bevarer roen for alle.

PLIGTEN KALDER VARSLER NYT ALBUM INDEN JUL
“Længst muligt i eget hjem” er arbejdstitlen pa° Pligten Kalders kommende album, der kun udkommer pa° vinyl. En side med studieversioner af nye sange og en side med livesekvenser fra et par muntre fora°rsaftener pa° Musikhuset Dexter i Odense. Siden “Du skulle have været der i ga°r” har orkestret fa°et tilgang af producer og bassist, Søren Mikkelsen, der ogsa° sidder bag knapperne pa° det nye album. Flere af de nye sange som f.eks “Toves Galleri”, “Rotten” og “Havde jeg dine vinger” har allerede vist sig at være stærke nok til at dæmpe gemytterne ved de lige lovligt muntre koncerter, hvor Johan Olsen og Torben Steno ofte fortaber sig i verbale opgør om Pligten Kalders manglende kommercielle succes og deres meget forskellige forhold til dyr. Det høres tydeligt pa° det nye albums liveside, som kun kan høres ved at købe pladen. De studie-indspillede sange bliver dog ogsa° tilgængelige via de gængse streamingtjenester.

Bandet består af:

Torben Steno bestyrer orglets omdrejningshastighed (hvilket bestemmer tonearten) og øvrige tangenter med hård hånd. Johan Olsen er tristesse-troubadouren med velkendt magtfuld vokal og ekstra godt grus i ganen, mens Peter Jessen på hæsblæsende klarinet/mezzosopran-sax er det virtuost omfavnende imellem de to andre flaksende mandesjæle. Hans spil er i øvrigt det hele værd i sig selv. Bunden lægges solidt af geniet fra Glamsbjerg, kontrabassisten, pianisten m.m. Søren Mikkelsen.

LAURA ILLEBORG

Siden Laura Illeborg sidst udgav et soloalbum, er der gået ti år. Tiden er dels gået på det musikalske samarbejde med Channe Nussbaum i duoen Illeborg & Nussbaum. Sammen har de udgivet to albums og spillet en lang række koncerter i perioden.
Nu har hun sammen Flemming Rasmussen indspillet albummet ”Det Går Tit Godt,” og resultatet er 11 summe og eftertænksomme numre.

Koncertmenu

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten. Denne aften tilbyder Gimles café en specialdesignet koncertmenu, som består af tre retter til 189 kr.:

- Forret: Røget laks - creme fraiche - kapers - dild
- Hovedret: Kylling - risotto - svampe - grønt - sauce
- Dessert: Ananas - lakrids - chokolade

Vi anbefaler ankomst kl. 17.30, så I har god tid til at nyde maden inden dørene åbner til koncerten kl. 19.00.

På grund af begrænsede antal pladser, er den en god idé at købe i forsalg eller reservere bord på bordreservation@gimle.dk.

Oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogle i dit selskab har særlige mad behov.