Fredag 02. nov 2018

Carpark North

UDSOLGT

Efter en varm modtagelse af Carpark North's femte studiealbum, "Hope", gør bandet sig nu klar til at tage på Danmarksturné i efteråret 2018, hvor de selvfølgelig rammer Gimle undervejs. 

Dørene åbner kl. 20.00
Koncerten er stående

CARPARK NORTH (DK)
Tilbage i 2001 singledebuterede Carpark North med "There's a Place", og siden har landets rockfans fået den ene hitsingle efter den anden fra den hårdtslående trio. Sange som "Human", "Transparent & Glasslike" og "32" har alle været med til at forme det Carpark North, som vi alle kender i dag.

I sommeren 2017 var Carpark North, ovenpå to års pause, atter at finde på landets største festivalscener. Under bøgen i Skanderborg, cementerede Carpark North deres position blandt den absolutte elite i dansk musik, da 25.000 festivalgængere klappede i takt til trioens imponerende bagkatalog.

Den 27. oktober udsendte Carpark North deres femte studiealbum "Hope", hvor de for første gang prøvede kræfter med dansksprogede sange. Bl.a. singlen "Håb", som blev skrevet, da Lau Højens mor blev syg. Dagen efter han fik beskeden om uhelbredelig kræft, vågnede han op, og gik en tur langs træerne på Rahbæks Allé: Ordene "Jeg vågnede op i dag med tårer, jeg vågnede op i dag med håb", ramte mig så rent. Hvordan har du det, sådan helt ærligt? Sådan føltes teksten," fortæller Lau Højen om sangen "Håb" og fortsætter: "Det er vores første danske sang og jeg er lykkelige for den. "Håb" rummer så meget. Den er lyden af håb, men også lyden af sorg. Den har en kraft, der løfter én op, og stormer én igennem. Helt stille og voldsom på samme tid."

Koncertmenu

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten. Denne aften tilbyder Gimles café en lækker 3-retters koncertmenu til 189 kr., baseret på sæsonens råvarer. Aftenens menu fastsættes senest 14 dage i forvejen og vil fremgå her på siden.

Vi anbefaler ankomst kl. 18.00, så I har god tid til at nyde maden, inden dørene åbner til koncerten kl. 20.00.

På grund af begrænsede antal pladser, kan koncertmenuen kun købes i forsalg.

Oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogle i dit selskab har særlige mad behov.

Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk