Lørdag 24. feb 2018

Childrenn

Kan I mærke det? Februarmørket byder på råtunge syre-sludge og mørk, repetitiv rock, når den danske rockgruppe Childrenn tager på forårsturné og lægger vejen forbi Gimle!

Dørene åbner kl. 20.00
Pris i døren: 80 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)
Koncerten er stående og en del af Sølvravnen 

CHILDRENN (DK)
Det danske rockband, Childrenn, har tidligere lagt vejen forbi Roskilde Festival, hvor de under en fænomenal rockfest splittede Rising-scenen fuldstændig ad. Gaffa kvitterede i den forbindelse med fem stjerner og flotte ord: "Childrenn befandt sig et sted mellem det psykedeliske og det tørre og grumme, som med høj sandsynlighed kunne overbevise ethvert heavyhoved. Den rå vokal blev periodevis afløst af frontmand Jakob Brixens primalskrig, hvorefter guitarguruen i Manoj Ramdas lod himlen falde i sit højintense guitarspil. Og sådan fortsatte det hele vejen igennem”.

Også den legendariske David Fricke fra Rolling Stones Magazine har fået øjnene op for den danske rockgruppe. Ved SPOT Festivalen 2017 havde han dem med i sin personlige top 5 over alle festivalens koncerter.

Live præsenterer det yderst velspillende band en massiv, støjende og kompromisløs helhedsoplevelse, der vil fryde enhver med trang til mørk, repetitiv og desperat rock.

SUPPORT: Jack In The Middle

De 4 lokale drenge fra Jack in the Middle spiller tung og groovie retrorock. Med inspiration i alt fra psych til blues og langsom stonerrock puster de nyt liv i rock som det lød i halvfjerdserne og som det efter deres udsagn bør lyde i dag.

Lyt til deres seneste single, White Lady, her

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige cafe, der er åben før og efter koncerten.