Søndag 11. mar 2018

GIMLE FOR BØRN: KAMÆLEONKONCERT - BABULJA

Babulja spiller musik i højt tempo fuld af glæde og energi, skæg og ramasjang. Oplev django, polka, svensk folklore, reggae, cubansk, brazil, sørøverskrammel og jazz – håndspillet fra a-z.

Dørene åbnes kl. 11.30
Varighed: Ca. 1 time
Anbefalet alder: +3 år
Gimles hyggelige café er åben før og efter arrangementet.

Babulja tager publikum under deres vinger fra Rio til Blåvandshuk. Stort musikalsk overskud bliver omsat til en unik, legende og inkluderende koncert, hvor der er fokus på dialog, både gennem musikken og mellem numrene. Babulja har gennem de seneste år spillet op imod 40 koncerter årligt på spillesteder, skoler, biblioteker og festivaler og har udgivet to album med egne numre.

Sted: Gimle - Tanken, dørene åbnes kl. 11.30
OBS: Børn skal være i følge med en voksen
Alle over 3 år skal have billet til arrangementet
Medlemmer får 50% rabat. Læs mere her.