Søndag 08. apr 2018

GIMLE FOR BØRN: KAMÆLEONKONCERT - ØREHÆNGERE

Ørehængerne er et sprudlende orkester, som spiller helt nye sange med udgangspunkt i børnenes eget liv, og på en sjov, umiddelbar og til tider alvorlig måde berører nogle af de emner, som er en del af moderne børns hverdag.

Dørene åbnes kl. 11.30
Varighed: Ca. 1 time
Anbefalet alder: +3 år
Gimles hyggelige café er åben før og efter arrangementet.

Med stilsikker musikalitet præsenterer Ørehængerne publikum for genrer og instrumenter, som de sjældent møder i deres hverdag. Der vil være jazz, reggae, latin, country og folkemusik, men selvfølgelig også rock, som vor mor lavede den. Koncerten holdes legende og sjov med små historier om instrumenter og sange. En
musikalsk oplevelse, der møder børnene lige der, hvor de er.

Sted: Gimle - Tanken, dørene åbnes kl. 11.30
OBS: Børn skal være i følge med en voksen
Alle over 3 år skal have billet til arrangementet
Medlemmer får 50% rabat. Læs mere her.