Torsdag 13. dec 2018

SAVEUS

Martin Hedegaard er i løbet af det seneste halvandet år braget ind på den danske musikscene med sit ambitiøse projekt, SAVEUS. Ført an af en særdeles overbevisende liveoptræden på P3 Guld, hvor den tidligere X Factor-vinder vendte tilbage til spotlyset med debutsinglen 'Levitate Me', har SAVEUS siden markeret sig som et anmelderrost livenavn med en solid debut-EP i baggagen. 

Dørene åbner kl. 19.00.

Pris i døren: 225 kr. 

Koncerten er stående.

Tilbage i juni måned 2017, trak SAVEUS et af de største publikummer på årets Northside Festival. Bandet skabte i silende regn en van(d)vittig medrivende koncertoplevelse for de mange fremmødte. BT og andre medier kvitterede med 5 stjerner og ordene: ”Martin Hedegaards talent rækker langt ud over landets grænser.”

Koncertmenu

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten. Denne aften tilbyder Gimles café en lækker 3-retters koncertmenu til 189 kr., baseret på sæsonens råvarer. Aftenens menu fastsættes senest 14 dage i forvejen og vil fremgå her på siden.

Vi anbefaler ankomst kl. 17.30, så I har god tid til at nyde maden, inden dørene åbner til koncerten kl. 19.00.

På grund af begrænsede antal pladser, kan koncertmenuen kun købes i forsalg.

Oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogle i dit selskab har særlige mad behov.