Lørdag 17. mar 2018

Lørdagsjazz: Dizzy Birds (Int)

Dizzy Birds internationale besætning har en stor forkærlighed for den traditionelle New Orleans jazzmusik. Deres stil er rå, kraftfuld og dansevenlig. Bandet har arbejdet sig op fra gaden og undergrundsscenen i Berlin, og spiller nu på adskillige jazzfestivaler og ved danseevents i Europa

Fri entré

Dørene åbnes kl. 10.30

Koncerten er siddende

Bandet har spillet sammen med kendte navne som Meschiya Lake, Russel Welch og Joseph Faison. Dizzy Birds består af Eldar Tsalikov fra Rusland på altsaxofon og klarinet, Laurent Humeau fra Elfenbenskysten på sopransaxofon og klarinet, Paul Voit fra Tyskland på banjo, Francois Perdriau fra Frankrig på trommer, Flocko Motion fra Tyskland på bas og Tuba, og Carlos St. Ana fra Spanien på klaver.

Imens du nyder tonerne kan du forsyne dig i baren, og i pausen er der mulighed for at bestille en Jazzplatte, som typisk består af tre håndmadder.