Fredag 14. sep 2018

PEDE B på Paramount

Den danske sværvægtsrapper Pede B annoncerer efterårstour, som sender ham rundt til 10 danske byer.

Dørene åbner kl. 20.00

Pris i døren: 40 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)

Koncerten er stående

Han tager det gamle hold, DjNoize, Adam Sampler og LuxXx med, så de danske hiphop-fans kan forvente et brag af en koncertoplevelse fra den rim-spyttende hiphop-poet.
Peter Bigaard, alias Pede B, er med mere end ti år på bagen på den danske hiphopscene efterhånden en af de særdeles erfarne i gamet. Med en begyndelse som freestyle-rapper i talentkonkurrencen MC's Fight Night, høstede Pede B tre sejre i henholdsvis 2005, 2007 og 2009, og positionerede sig som en af landets helt store improvisatoriske lyrikhelte. Siden da har Pede B udmærket sig som etableret hiphopartist med et udgivelseskatalog der næsten tæller næsten ti studiealbums og utallige tætpakkede koncerter gennem tiderne.
Seneste udgivelse fra Pede B kom i 2017, hvor han på det anmelderroste album "Sparring" håndplukkede en række af Danmarks bedste rappere som gæster. Selve processen på det nye album symboliserede det stik modsatte af MC's Fight Night; netop at man i stedet for at bekæmpe hinanden skal sparre, udvikle sig og ikke mindst lære af hinanden - alt sammen med målsætningen om at blive en bedre rapper.
Med sit enorme musikkatalog har den erfarne Pede B sat i kakkelovnen til en rækkeglohede koncerter i efteråret.

Support line-up:
Swiff & Charlie Charles leverer støvet dansk boombab hiphop med beats prægede af jazzede untertoner og fede flows.
Dingo & Fresco
ZublimE er en selvproducerende rapper, der finder sin inspiration i både new- og oldschool hiphop og pop/rock.
O-Man & Provinsprojektet leverer fed 90'er-inspireret hip-hop med 'go-happy' attitude.
DJ Doc Blom & Jona Rangan

Koncerten afholdes på Paramount,
Eriksvej 40, 4000 Roskilde