Torsdag 15. nov 2018

GO GO BERLIN

GO GO BERLIN SLUTTER 2018 AF MED FØRSTE DEL AF EN OMFATTENDE DANMARKSTURNE´ - OPDELT I 2 TOURS – FORDELT PÅ HVERT SIT ÅR OG VARSLER NYE UDGIVELSER

Dørene åbner kl. 19.00

Pris i døren: 190 kr. (såfremt der ikke er udsolgt)

Koncerten er stående

Det alternative indie rock ensemble Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et velfortjent renommé som et af de mest hårdtarbejdende og intense live acts på den danske scene. Ikke nok med dét, så har bandet skabt sig et solidt omdømme i udlandet gennem flere års ustoppelig turnéren i både Tyskland og Danmark samt det meste af Europa, USA, Indien og Kina.

Med nye sange og udgivelse(r) klar i kulissen, er Go Go Berlin klar til igen at stå i rampelyset og løfte sløret for deres nye lyd over for et live publikum. En mørkere, vildere og mere ”klubbet” version af Go Go Berlin.

”The O.C.E.A.N - part 1” trækker sin reference til et af de nye numre, ”The Ocean”, som publikum kunne opleve for første gang til bandets koncerter i marts 2018, der trak fulde huse i København & Aarhus.

Til november har bandet nemlig valgt de første 9 steder som skal lægge scener til første del af deres Danmarks turné inden Go Go Berlin igen tager det lange træk udenfor Danmarks grænser og senere vender tilbage til Danmark til del 2 af deres album.

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten.