Lørdag 13. okt 2018

ROBEN & KNUD

Verdens farligste band er tilbage på Gimle! Efter flere år i hi er Roben & Knud klar til igen at gøre krav på tronen som Danmarks ukronede kultband!

Dørene åbner kl. 20.00

Pris i døren: 150 kr. i døren (såfremt der ikke er udsolgt!)

Koncerten er stående

Roben & Knud står bag hits som Uranhjort, Tine Pingvin, Hej lille tulipan og Det farligste dyr – Og hvad er egentlig federe end at skråle med på sange om vandrende pinde og pumaer?
 
En koncert med Roben & Knud er noget helt særligt, idet selv de bedste planer aldrig bliver fulgt. Det skaber et alternativ til den modsatte koncertform – de koncerter, hvor alt er planlagt ned til mindste detalje. 

"Vi overrasker tit os selv ved at starte med et helt andet nummer end det der står øverst på setlisten,- og så går det som regel galt derfra"- fortæller Roben til vores udsendte og tilføjer: "På Gimle spiller vi en meget lang koncert, så vi kan nå helt ud i krogene af vores repertoire. Godt for vores hardcore fans, og godt for baren."

Der er således lagt i ovnen til, at Roben & Knud kan brænde nallerne noget så eftertrykkeligt!

Koncertmenu

Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige café, der er åben før og efter koncerten. Denne aften tilbyder Gimles café en lækker 3-retters koncertmenu til 189 kr., baseret på sæsonens råvarer. Aftenens menu fastsættes senest 14 dage i forvejen og vil fremgå her på siden.

Vi anbefaler ankomst kl. 18.00, så I har god tid til at nyde maden, inden dørene åbner til koncerten kl. 20.00.

På grund af begrænsede antal pladser, kan koncertmenuen kun købes i forsalg.

Oplys os gerne på forhånd, hvis du eller nogle i dit selskab har særlige mad behov.